Allierede i krig – mod hinanden?
Et erklæret mål om at overtage Grønland har lagt det dansk-amerikanske diplomati på is, hvor det risikerer at revne. En skændsel, hvis du spørger den amerikanske veteran Wes O’Donnell.
KÆRE LÆSER,
Under en udsendelse i 2019 udførte min gruppe ingen primære opgaver og kunne derfor bruge tid på at besøge andre enheder på basen. Et besøg hos en amerikansk specialstyrkeenhed blev hurtigt aftalt.
I hangaren hvor amerikanernes Black Hawk-helikoptere var parkeret hang alverdens flag. Flag der var blevet byttet under træningsmissioner eller blevet tildelt af allierede. Til venstre for et gigantisk Stars and Stripes der hang i midten, var et Dannebrog.
På de hvide striber kunne man ane blodstænk og røde pletter.
Historien gik på, at enheden, under en særlig hård operation i Helmand-provinsen, havde taget store tab. De afdøde amerikanske soldater, der blev evakueret blev svøbt ind i Stars and Stripes. Den sidste respekt man kunne give dem, der havde givet alt for sit land.
Da helikopteren kom og hentede det sidste lig, var man løbet tør for flag. Ingen havde regnet med det høje tabstal.
En soldat fra en dansk enhed, der kæmpede med dem, trådte til og tilbød at overdrage sit Dannebrog. Amerikanerne takkede med det samme ja.
Farverne på flaget var ikke vigtigt – det var respekten, forklarede soldaten i hangaren.
Den sidste uge har været en af de værste i det dansk-amerikanske forhold. Hvorvidt det holder, kan kun tiden vise. Den sidste uge har dog også vist, at der er de amerikanere som går imod deres præsident, og som giver danske soldater den respekt, de retsmæssigt fortjener. Mads Kleis har talt med en af dem.
//Mads Isaksen
ALLIEREDE I KRIG – MOD HINANDEN?
Allieret gennem 77 år.
Betingelsesløs deltagelse under Irakkrigen.
Største tabstal per indbygger i Afghanistan.
Danmark har stået last og brast med amerikanerne i rammen af NATO, men ”bare fordi man gjorde noget smart 25 år siden, betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget dumt nu,” sagde vicepræsident J.D. Vance for nyligt og slog fast, hvad han tidligere har erklæret – at Danmark er en dårlig allieret.
I interviewet til Fox News omkring Danmarks administration af Grønland kom han desuden med en henvisning til, at USA burde tage over – måske endda med militær magt. Et budskab, der blot gentages på vegne af præsident Donald Trump, og som de facto ville være et brud med NATO – en forsvarsalliance, der, uden at tøve, er gået i krig for Washington, da det behøvede det mest – og et brud med Danmark, hvis 44 danske soldater betalte den ultimative pris i krigen mod terror.
Men hvad siger de amerikanske veteraner, når kanonløbet drejer over på venner frem for fjender? Når båndene bliver kappet til en tro følgesvend, der har sat liv og lemmer på spil for fædrelandet? For selvom Trump senere har nedtonet budskabet om brug af militær magt på World Economic Forum i Davos, har retorikken sat sine spor.
En stoisk ven man kan stole på
Wes O’Donnell lagde mærke til danskerne, da han i begyndelsen af 00’erne var udsendt som infanterist med 101st Airborne Division til Kuwait. Som konstabel var han en del af en beredskabsstyrke, der skulle beskytte amerikanske Patriotmissiler mod Saddam Husseins invasionsstyrker.
”At en dansk soldat dukker op, fordi Amerika bliver angrebet, og bliver skudt, såret og endda mister livet – ikke fordi Danmark bliver angrebet direkte, men igennem alliancens forpligtelse – er i mine øjne det ultimative tegn på en god allieret.”
Wes O’Donnell, amerikansk veteran
Til trods for at Wes O’Donnell ikke kæmpede skulder til skulder med danskerne, stødte han jævnligt ind i de soldater, som han beskriver som venlige, professionelle og yderst disciplinerede og som med deres “nordiske stoicisme” efterlod et godt indtryk på ham.
Han vil ikke høre tale om, at Danmark skulle være en dårlig allieret som ellers påstået af Vance:
”Jeg afviser det kategorisk – helt og aldeles,” siger han og tilføjer, at han gennem telefonsamtaler med gamle soldaterkammerater, med ro i stemmen, kan sige, at han taler på en del veteraners vegne.
”At en dansk soldat dukker op, fordi Amerika bliver angrebet, og bliver skudt, såret og endda mister livet – ikke fordi Danmark bliver angrebet direkte, men igennem alliancens forpligtelse – er i mine øjne det ultimative tegn på en god allieret.”
Den rigtige side af historien
Truslen om ikke at ville udelukke militær magt er ikke ny, men set i lyset af Trumps operation i Venezuela, hvor præsident Nicolás Maduro blev kidnappet, er den blevet mere reel. Især efter at 11th Airborne Division, USA’s arktiske enhed i Alaska, er blevet sat i beredskab. Officielt for at imødegå demonstrationer i Minnesotas minusgrader, men ifølge efterretningskilder til Olfi – potentielt for at opruste til en operation i Grønland.
“Hvis Danmark giver mig en riffel og en uniform, vil jeg stå vagt på Grønland, hvis det er det, det kræver.”
Wes O’Donnell, amerikansk veteran
Selvom Wes O’Donnell, der i dag er militæranalytiker, ikke anser en direkte skududveksling mellem parterne for at være realistisk, er han klar i spyttet, skulle det komme dertil:
“Jeg forestiller mig, at mange soldater ville nægte at parere ordre. Trump ville i givet fald stille dem for en domstol, og det ville være et shitshow, men ellers ville det amerikanske militær miste al troværdighed,” siger han og vender refleksionen indad:
”Jeg kan personligt sige, at hvis jeg blev indsat, ville jeg ikke affyre mit våben mod en tidligere allieret på et niveau som Danmark. Og jeg tror, der er mange i militæret lige nu, der har det på samme måde.”
Faktisk er Wes O’Donnell klar til at gå endnu længere. At diskutere en eventuel krig mellem to lande bundet sammen af blod, sved og loyalitet er ifølge ham ”ren vanvid”, og det får ham til at sværge troskab til den anden side af Atlanten.
“Hvis Danmark giver mig en riffel og en uniform, vil jeg stå vagt på Grønland, hvis det er det, det kræver,” siger han og rømmer sig.
“Jeg ser det ikke som forræderi. Mit land optræder ulovligt, og man er enten på den rigtige eller forkerte side af historien. Jeg tænker på de tyskere under Anden Verdenskrig, der havde en mulighed for at sige fra, men lod være, fordi de var bange for konsekvenserne. Jeg vil ikke lave den samme fejl.”
Ikke det fulde billede
Wes O’Donnell er langt fra den eneste amerikaner med moralske skrupler på sit lands vegne. Ifølge en ny undersøgelse foretaget for CNN er 75% af den amerikanske befolkning imod en amerikansk overtagelse af Grønland, og modstanden er da også stor i Kongressen, hvilket også blev eksemplificeret, da medlemmer fra Senatet og Repræsentanternes Hus lagde vejen forbi Danmark i sidste uge.
“Før eller siden håber jeg, at USA kan genvinde den tillid i Europa og især Danmark, som vi har tabt – selvom det måske tager generationer.”
Wes O’Donnell, amerikansk veteran
Formelt er det Kongressen, der skal blåstemple en deployering til Grønland, men med Trumps angreb på Venezuela står det klart, at præsidenten tester grænserne for sin magt.
Skulle det komme til en direkte militærkonfrontation, vurderer Wes O’Donnell dog ikke en regulær landkrig som det mest sandsynlige scenarie, men ser snarere en eventuel strid blive afgjort via denial operations – en type krigsførelse, der går ud på at hindre modstanderens fremgang via fx miner og barrierer.
Han er dog, forsigtigt, optimistisk omkring fremtiden:
“Ingen amerikansk administration varer evigt. Og selvom befolkningen på det seneste har bevist, at de ikke kan tage gode beslutninger i stemmeboksen, kommer der en dag, hvor den her regering er fortid. Før eller siden håber jeg, at USA kan genvinde den tillid i Europa og især Danmark, som vi har tabt – selvom det måske tager generationer.”
//Mads Kleis
SKIDEHUSPAROLEN
Rygter har altid været en fast bestanddel af soldaterlivet. Under Første Verdenskrig døbte de danske sønderjyder i tysk tjeneste disse rygter Skidehusparoler. For at ære de danskere, som kæmpede og faldt for en sag, der ikke var deres, viderebringer vi begrebet. Dette er vores anmeldelser og anbefalinger, vores: Skidehusparole.
1. Sang: Wind of Change – Scorpions
I follow the Moskva
Down to Gorky Park
Listening to the wind of change
An August summer night
Soldiers passing by
Listening to the wind of change
(*Whistling*)Wind of Change, Scorpions
I starten af 1990’erne blæste forandringens vinde over Europa. Mure blev væltet, og jerntæpper brast. Den insisterende fløjten fra det tyske rockband Scorpions blev en hymne til tiden. Sangen blev skrevet af bandets forsanger, Klaus Meine, under et besøg i Sovjetunionen i 1989.
Sangen blev lyden af forandring for unge i det tidligere Sovjet og er stadig velkendt dér den dag i dag.
Forandringens vinde blæser endnu engang. Denne gang ikke til det bedre. Alliancer, der ikke er, hvad de engang var. Stormagtsambitioner, som truer fra alle fronter. Der er rigeligt til at bringe sveden frem på panden.
Da er det vigtigt at huske på, at intet varer evigt. Hverken de gode eller de magre år.
Skriv for øvrigt Wind of Change bag øret. Den vender vi tilbage til i næste Skidehusparole.
2. Bog: Masada – Ernest K. Gann
Spoiler: Hvis du ikke kender slutningen på fortællingen om Masada, så indstil læsningen af Skidehusparolen og påbegynd i stedet læsningen af romanen.
Året er 73 e.Kr. Det Romerske Imperium strækker sig fra Britannia i nord til Egypten i syd. I Judæas ørken er det jødiske oprør slået ned. Kun i klippefæstningen Masada holder tusind jøder stand. Den romerske general Silva er sendt til fæstningen som anfører for den 10. legion med kun ét mål – at knuse det oprør, som er blevet en torn i øjet på den romerske kejser Vespasian.
På den anden side står Eleazar ben Yair som anfører for de jødiske oprørere. De belejrede i Masada har holdt ud i to år, men den romerske angrebsrampe er næsten færdig. Snart vil romerne stå ved Masadas porte, og jøderne vil blive gjort til slaver eller dræbt.
Freedom isn’t free – der findes desværre ingen god dansk oversættelse, men i en tid som nu kan man finde inspiration i fortællingen om de få, der tør trodse overmagten. Man behøver dog ikke finde så meget, at man begår selvmord i et fort.
3. Tale: Mark Carneys WEF-tale – Associated Press
Uanset om man er til præsident Trumps forhandlingsteknikker eller ej, bør det efterhånden stå klart for alle, at det kaos, som medfølger, gør det svært at have USA som en troværdig strategisk partner. Deres politik og alliancer er, som vinden blæser, og selv de mest optimistiske har svært ved at forestille sig, at man kan lave langsigtede strategiske planer med USA.
Så hvem skal vi vende os imod? Selvom man, hvis man følger den hjemlige presse, kan få et andet indtryk, er Danmark et lille, undseeligt hjul i et meget stort maskineri. Vores betydning er lige så minimal som pis, pap og nissehuer. Et land som Danmark har behov for allierede.
“Middle powers must act together because if we’re not at the table, we’re on the menu.”
Mark Carney, Canadas præsident, World Economic Forum (WEF) 2026 i Davos
Ind på scenen træder Mark Carney. Den bedemandslignende canadier var ikke spået særligt gode chancer ved det canadiske valg i 2025. Så begyndte Trump at tale om Canada som the 51st state, hvilket sikrede Mark Carney valgsejren over den Trump-venlige Pierre Poilievre. Mark Carney var en mand til tiden. Det var han også, da han holdt tale i Davos. I stigende grad ligner Canada det mest sikre kort på hånden på det nordamerikanske kontinent.
//Lars Friis Mogensen
TAK FORDI DU LÆSTE MED HELE VEJEN!
Vi vil gerne gøre det endnu bedre næste gang, så hvis du har ris, ros eller en god idé til en historie, så skyd den endelig vores vej!
Du sigter bare mod mailadressen: relaeredaktion@proton.me
Vi vender snarligt tilbage med nyt og mere.
PS: Hvis du glemte at dele brevet tidligere oppe i teksten, så får du lige muligheden igen – til en god ven, eller en god fjende:
//Redaktionen, Relæ
Cornelius Dohn, Lars Friis Mogensen, Mads Isaksen & Mads Kleis